Konkurrencebetingelser

Konkurrencen udbydes af:
Mertz Jagt & Fritid
Holger Brodthagensvej 6 
4800 Nykøbing F.


Konkurrencen foregår på Mertz Jagt & Fritid’s facebookside, og man skal have en aktiv Facebook profil for at kunne deltage.
Konkurrencen er ikke oprettet af, sponseret af, eller har på anden måde tilknytning til Facebook Inc.
Du vil som deltager udelukkende modtage direkte beskeder fra os omhandlende konkurrencen, dine oplysninger vil ikke blive videregivet til 3. part.
Start og sluttidspunkt for konkurrencen vil fremgå af konkurrencens opslag.

Præmie
Præmiens omfang samt værdi vil fremgå af selve opslaget på facebook
Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.
Præmien skal afhentes ved fysisk fremmøde på en af Mertz Jagt & Fritid's adresser med mindre andet aftales.

Hvem kan deltage?
Aktive facebook-profiler kan deltage. Du skal "synes godt om" konkurrence opslaget for at deltage (dette for at vi kan “finde” dig ved hjælp af udtrækningsværktøjet).
Det er ikke et krav at man “synes godt om” mertzjagt.dk på Facebook og det er heller ikke et krav at man deler konkurrencen, man får således heller ingen fordele ved at dele opslaget eller “synes godt om” siden.
Vi vil selvfølgelig blive glade, hvis du vælger at dele opslaget eller gør dine venner eller familie opmærksomme på det.
Man kan kun deltage én gang pr. konkurrence og enhver form for snyd eller manipulation, vil resultere i at man bliver udelukket fra fremtidige konkurrencer.
Konkurrencen er åben for alle over 18 år som er bosiddende i Danmark, dog gøres opmærksom på, at præmien skal afhentes på en af Mertz Jagt & Fritid's fysiske adresser.

Udtrækning af vinder
Vinderen vil blive udtrukket tilfældigt via værktøjet “Træk en vinder” på Socialpunch.dk, med mindre andet er angivet.
Man kan kun vinde, hvis man har “synes godt om” opslaget.
Tidspunktet for trækningen af vinder vil fremgå af opslaget.
Vinderen kontaktes direkte i opslaget i en kommentar eller via nyt opslag.
Har vinderen ikke henvendt sig inden 48 timer, trækkes der en ny vinder.